MTB i Cykling Odense

af Michael Styrk


Solen skinner og foråret banker på døren!

 

MTB-Sæsonen starter lige om lidt, med første afdeling af SRAM-ligaen i Århus, den 1. april. Dette er en perfekt mulighed for at booste kondien inden landevejssæsonen starter.

 

Der er løb i alle licensklasser + motionsløb. For eliten rangerer løbet som et UCI kategori 2 løb, hvilket vil tiltrække de bedste MTB-ryttere i Skandinavien.


Derfor afholder vi fællestræning på MTB tirsdag den 27. marts kl 17.00 med afgang fra banen, samme sted som landevejstræningen afgår fra. Der er teknisk træning og fartleg på programmet. Michael Styrk vil stå for træningen. Der vil blive samlet op efter intervallerne, så alle kan deltage. Vi er tilbage ved klubhuset kl. 19, hvor man kan tage et bad og deltage i klubaften.

 

Gennem sæsonen vil vi HVER tirsdag før SRAM-ligaens afdelinger, arrangere fællestræning på MTB kl 17. Dette er en perfekt mulighed for at støve teknikken af, få lidt fart i benene og koordinere fælleskørsel til løbene.

 

Det er desuden besluttet at terrænsportudvalget betaler startpengene for klubbens ryttere til alle afdelinger af SRAM-ligaen, samt DM i Vejle d. 15. juli.

 

Vi håber at dette kan være spiren til en voksende MTB-kultur i Cykling Odense.

 

Datoerne for SRAM-ligaerne er år:

1.4: SRAMliga 1, Århus (ÅMK)

13.5: SRAMliga 2, Kolding (MTB Kolding)

3.6: SRAMliga 3, Silkeborg (MTBK-Silkeborg)

10.6: SRAMliga 4, Varde (Varde CK)

15.7: DM XCO, Vejle (MCV)

2.9: SRAMliga 5, København (HMTBK)

 

Tjek SRAM-ligaens hjemmeside ud på http://mtbliga.dk/