Cykling med Avisen.

For tredje år i træk tilbydes der Cykling med Avisen. Bag initiativet står Fyens Stiftstidende, Cykling Odense, UdviklingFyn Sport & Event samt Odense Kommune.

I år er der plads til 300 deltagere. Cykling med Avisen er en pendant til Løb med Avisen - og vi afvikler det igen over 4 onsdage i maj.

Sidste år var der ca. 300 tilmeldte i løbet af få dage, og sådan forventer vi også at det bliver i år.

Ideen med træningen er at få hjælp til at komme i gang med at cykle. De fire onsdage i maj foregår fællestræningen fra Odense Cyklebane i Bolbro. Indkørsel fra Møllemarksvej.

Informationsmødet finder sted den 25. april klokken 18.00 på cykelbanen. Som noget nyt i år koster det 50 kr. at deltage, da der er udgifter forbundet med at etablerer træningen. Vi håber ikke, at det skræmmer nogen væk. Betaling foregår ved indskrivning den 25. april eller på den første træningsaften.

Som noget nyt inddeler vi deltagerne i to hovedgrupper. Én gruppe for jer der ønsker at køre på jeres almindelige cykel og benytte den til at motionere på. Denne gruppe kaldes "CYKEL EN TUR" , hvor der i løbet af de fire træningsaftener køres tur på to forskellige ruter i og omkring Odense.

Gruppen med racercykler kaldes "HASTIGHEDSTRÆNING" og kører på samme rundstrækning som sidste år. Denne gruppe inddeles i hastigheder på træningsaftenerne. Det har den fordel, at hvis man ikke har mod på at køre de lange distancer, kan man altid stige af undervejs eller falde tilbage til den gruppe der kører lidt langsommere.

Cykling med avisen finder sted på følgende datoer, onsdag den 2. maj, onsdag den 9. maj, onsdag den 23. maj og onsdag den 30. maj - alle kl. 18.00.

Vi glæder os til at se dig til nogle forhåbentlig fornøjelige træningsaftener.

Med venlig hilsen

Claus Rasmussen
Formand Cykling Odense