Her i løbet af oktober har en kreds af MTB-ryttere og interesserede skabt nyt liv omkring terrænsporten - Cross og Mountainbike.

Terrænsportsudvalget som i en periode havde flere vakante pladser, er nu blevet fuldt besat med Michael Petersen som formand.

Rammerne for udvalgets arbejde er også ved at tage form, således at den organiserede træning kan påbegyndes torsdag den 1. november.

I første omgang henvender initiativet sig til licenshavende junior- og seniorryttere, samt supermotionister.

Du kan andet sted på hjemmesiden læse meget mere om de fornyede aktiviteter ved at trykke her, ligesom du under afsnittet "Bestyrelser og ledere" kan se personkredsen omkring udvalget.