Kingo-Tech | Vi samler dine IT tråde
Kingo-Tech er en Odenseansk IT…
Climacell - NAturlig isolering
Climacell Nature - borfri…
Skousen - Bolbro
Danmarks førende og mest erfarne…
Fyens Stiftidende
I 1771 fik Christian Gormsen Biering…
Bryggeriet Vestfyn
A/S Bryggeriet Vestfyen er et…
Xtreme
Det danske varemærke Xtreme blev skabt…
Skoda Odense
ŠKODA Odense er en del af Semler…
MuliXpertenlogo.jpg
SRAM
Cycle Service Nordic ApS er nordisk…
Udvikling Fyn
Udvikling Fyn er ejet af fem fynske…
Konica Minolta
Velkommen til Konica Minoltas Business…
Odense Cykelbane
Odense Cykelbane
Fyen Rundt
Motions og elite cykelløb
Nyt Syn - Otterup
NYT SYN præsenterer nu, i samarbejde…
Rosa Danica
Rosa Danica A/S er en moderne…

Kommende begivenheder

02 dec 2017 12:30 -
Julehygge i klubhuset for børn
31 dec 2017 10:00 - 12:30
Champagnecykling

Søgefunktion

Hjemmeside statistik

Antal visninger af artikler
906971

Bent Arne har kørt den sidste omgang

Bent Arne Andersen kom allerede som 8-årig første gang i fokus inden for cyklesporten, hvor han iklædt dannebrogstricot, i overværelse af små 10 000 tilskuere, kørte den første officielle omgang ved indvielsen af  Odense Cyklebane i 1948. Netop Odense Cyklebane var i ungdomsårene et samlingspunkt i Bent Arnes familie, hvor hans far den navnkundige "Ejnar Program" var banens pølsemand. Både bane- og landevejscyklingen, blev prøvet, men det var i ledergerningen Bent Arne markerede sig i den brede cyklesportsregi.

 

I mere end 10 år var han formand for Fyns Cykle Ring, og i en periode der udover det faste Fyn Rundt (i dag Fyen Rundt) , bød de arrangementsmæssige udfordringer også et par DMer i landevejscykling, NM for såvel amatører som professionals og ikke mindst Juniorverdensmesterskaberne på både bane og landevej 1988 i Odense.

 

En enkelt periode i 1980erne var han sportsleder på Odense Cyklebane, ligesom han i mange år også var en del af det faste kommissærpanel på de jysk/fynske landeveje.

 

Bent Arne uddannede sig til UCI-kommissær, og fik flere udenlandske opgaver i UCI-regi.  UCI-titlen blev også benyttet i det hjemlige, med kommissæropgaver på Vinterbanen, Bikubens Danmark Rundt og efterfølgeren Post Danmark Rundt. Som UCI-kommissær var Bent Arne også et naturligt valg som medlem af Danmarks Cykle Unions Tekniske kommission.

 

I dag er der en ny cyklebane på vej i Odense, og da banen første gang lukkede "officielt" ned i 2006 kørte Bent Arne også den sidste omgang inden flaget blev strøget. Banen blev senere "genoplivet" i nogle år indtil byggeplanerne kom endeligt på plads, men den nye cyklebane bliver desværre uden Bent Arne.

 

En særlig begivenhed for Bent Arne var, da Fyns Cykle Ring, fik DM-sølv i 100 km holdløb, og han var på sejrsskamlen sammen med rytterne. Et billede fra begivenheden med en synligt stolt Bent Arne hænger i dag i klublokalerne på cyklebanen.

 

Bent Arne kørte definitivt den sidste omgang, da livet i en alder af 72 ebbede ud mandag 15. juli på Odense Universitetshospital

 

Ved sin død var Bent Arne æresmedlem i Cykling Odense, som Fyns Cykle Ring via fusioner nu er en del af, ligesom han også er indehaver af Distrikt Jylland Fyns æresnål

 

Han begraves fra Næsby Kirke onsdag den 24. juli kl. 11

 

Æret være Bent Arne Andersens minde.

På vegne af  jysk/fynske cyklesportskammerater

Claes Larsen