Af Michael Pedersen, formand for terrænsportsafdelingen

Så er det officielt. Cykling Odense MTB har indgået samarbejde med Thomas Bonne og firmaet AimHigh.

 

Blandt AimHigh’s udøvere tæller bl.a. Jakob Fuglsang, Annika Langvad, Sebastian Fini, Simon Andreasen osv.

Thomas er tidligere cykelrytter på eliteniveau og har i mange år været en af Danmarks bedste mountainbike-ryttere. Thomas er stadig aktiv og han kan endnu hamle op med de allerbedste.

Thomas leverer oplæg til klubbens fællestræninger. Træningsoplæggene bliver med specifikke beskrivelser af træningsintervaller og forslag til udførsel.

AimHigh holder et foredrag i februar 2015 for klubbens medlemmer. Indholdet vil være træningsfysiologi og træningsopbygning og ”principper for god klubtræning” (planlægning af træning, formstyring, intervalprincipper osv.)

Medlemmerne af klubben får mulighed for at tilkøbe fuld test af kropssammensætning, anaerob kapacitet, arbejdstærskel og aerob kapacitet.

 

Testen vil forgå i klubben, minimum 2 gange årligt.

 

Mere herom senere.

Så tror jeg nok, at vi er klar til en ny sæson i Cykling Odense MTB.