Cykling Odense har mistet et æresmedlem, idet Peder Pedersen er afgået ved døden efter længere tids svær sygdom.

 

Peder Pedersen, eller Store Peder, som han kærligt blev kaldt var formand for Cykling Odense i perioden 1981 til 1991, hvor han bl.a. var en af folkene bag afvikling af juniorverdensmesterskaberne på både landevej og bane i Odense i 1988. Fra 1991 til 2005 var han formand for Danmarks Cykle Union, hvor han også var æresmedlem.

Store Peders aktive karriere spændte fra 1962 til 1977. Han indkørte et hav af medaljer, såvel internationale som danske. Højdepunktet var verdensmesterskabet i sprint for professionelle i 1974 i Montreal.

Æret være Peder Pedersens minde.