Fyen Rundt 2016 blev for første gang nogensinde, afviklet med start og mål fra Møllemarksvej - foran den nye Cyklebane.

Det var således spændene for alle i klubben, om rammerne på Møllemarksvej ville være lige så gode som førhen, hvor start og mål var foran Odense Idrætspark.

Og lad det være sagt med det samme - det var de!

Faktisk så gode, at det er ærgeligt, at vi ikke har brugt Møllemarksvej noget før, men pyt, nu glæder vi os over at vi også i fremtiden vil få nogle gode rammer for start og målområdet.

Gode frivillige hjælpere

Men gode rammer er slet ikke nok - gode frivillige hjælpere er en helt afgørende forudsætning for at vi kan afvikle en så stor cykelbegivenhed, som Fyen Rundt. 

Derfor skal der lyde en MEGET STOR TAK til alle de frivillige hjælpere der har ydet en kæmpe indsats i forbindelse med Fyen Rundt, vi håber at i syntes det har været sjovt at være med.

Hjælperkomsammen

Som en beskeden tak for hjælpen ved Fyen Rundt, vil vi i Cykling Odense - hen på eftersommeren arrangerer grillaften, på terrassen foran klubhuset. Så snart datoen er fastsat vil vi melde denne ud her på hjemmesiden og på vores Facebook-grupper.

God sommer til alle..

.AfterRaceParty - rigtig god stemning i solskinnet.

Se flere billeder fra Fyen Rundt ved at trykke her