Antal brugere: 241 Ikke aktiverede brugere: 11 Nyeste bruger: janb
Legat til Cykling Odense fra Post Danmarks VM-Fond
Legat til fynsk cykelklub fra Post Danmarks VM-Fond
Cykelklubben Cykling Odense modtog 15.000 kr. fra Post Danmarks VM-fond ved Bane-VM i Ballerup Super Arena. Fonden er oprettet for at støtte børne- og ungeprojekter i de danske cykelklubber og dermed give dansk cykelsport et løft i forbindelse med landevejs-VM i Danmark i 2011.
Cykling Odense er blandt de mest traditionsrige cykelklubber i Danmark og kendt for dygtig talentudvikling. Igennem mange år har klubben fokuseret på at tiltrække og udvikle unge ryttere, og flere af klubbens ryttere har modtaget medaljer ved VM og OL.
- Klubben har søgt om penge til et projekt, der skal være med til at fastholde den gode udvikling, og som er meget relevant for fondens formål om at udbrede cykelsporten. VM i Danmark vil formentlig skabe stor interesse for cykelsport blandt børn og unge, og derfor vil vi gerne være med til at støtte projekter for de unge ryttere, forklarer formanden for fonden, Jørgen H. K. Jepsen, sponsorchef i Post Danmark.
Cykling Odense modtog legatet til indkøb af banecykler til udlån til unge ryttere, der ønsker at prøve kræfter med banecykling.
- Vi håber, at der inden for et par år står en ny cykelhal i Odense, men indtil da, ønsker vi at fastholde de mange unge, der har interesse for baneløb. Derfor har vi fokus på at sende børn til træning og løb i Ballerup Superarena, fortæller Kristian Liljendal, Børne & Unge Formand i Cykling Odense.
Der uddeles legater fra Post Danmarks VM-fond fire gange om året. Næste gang sker det i forbindelse med årets DM på landevej i slutningen af juni.
Fondsbestyrelsen består af Jørgen H. K. Jepsen, Bjarne Kratholm, Bjarne Olsen, mens udviklingssekretær i Danmarks Cykle Union, Bent Skov, fungerer som sekretær.
Martin Nielsen 31/08/2010 04:50 ...om jeg vil være tilstede ved klubben kl. 17. Hvis ikke kører I bare. Jeg kobler mig på senere.
Martin Nielsen 31/08/2010 04:49 Træning tirsdag d. 31/8: Vi kører via Elmelunden til rundstrækningen ved teglværket i Tommerup. Her køres 3 x 1 omgang cykelløb. Hjemturen går over Verninge, Brobyværk, Hillerslev osv. Det er usikkert
Claes Larsen 24/08/2010 15:51 Klubbens deltagere i LS for motionister kan se deres starttider på www.ls2010.dk
ulrik thomsen 18/08/2010 20:50 tillykke med sejren til Fredrik Seistrup i dagens løb i Cklasse. Flot!