Cykling Odense
Forside Debatforum Links Download Om Cykling Odense FAQ Organisationshåndbog 2009/10September 09 2010 09:28:27
Team Energi Fyn
Navigation
Forside
Kontakt Cykling Odense
Børn/Ungdom
MTB-Cross
Bane
Landevej
Motion
Artikler
Debatforum
Nyhedskategorier
Kontakt siden
Fotoalbum
Links
Søg
Begivenheder
MaTiOnToFr
1 2 3 4 5
6 7 8 9 10 11 12
13 14 15 16 17 18 19
20 21 22 23 24 25 26
27 28 29 30

Næste 30 dage
- 9.9. Fællestræning junior/senior
- 14.9. Fællestræning junior/senior.
- 16.9. Fællestræning junior/senior
- 21.9. Fællestræning junior/senior.
- 23.9. Fællestræning junior/senior
- 28.9. Fællestræning junior/senior.
- 30.9. Fællestræning junior/senior
- 5.10. Fællestræning junior/senior.
- 7.10. Fællestræning junior/senior

Dokumenter
-Indmeldelsesblanket.
-Licensansøgning
-Prisliste
-Udgiftafregning
-Oplysningsblanket
-Udmeldelsesblanket
Debatemner
Nyeste emne
Træning uge 36
Uge 35
Træning uge 34
Træning uge 33
Træning uge 32
Mest aktive emner
Torsdagscup [6]
Træning uge 4 [5]
Fællestræning 200... [5]
Fællestræning i u... [4]
Torsdagscup [3]
Besøgende
Gæster online: 3
Ingen brugere online

Antal brugere: 241
Ikke aktiverede brugere: 11
Nyeste bruger: janb
Opad – det er sagen!
Opad – det er sagen!
Af Kurt H. Mortensen

Simon Andreassen er 9 år og har kun cyklet 1½ år i klub. Men allerede nu er han en rutineret cykelrytter, der deltager i flere af cykelsportens discipliner.



Medaljeløb og lyst til mere
Det var cykelklubbens årlige Medaljeløb som fangede Simons interesse, og satte ham i gang med at cykle i klub. Medaljeløbet er blot en af mange aktiviteter som Børn- og Ungeudvalget i Cykling Odense arrangerer for unge med lyst til cykling. Hér kan alle der har lyst til at cykle i klub komme for at prøve at køre løb og køre om kap med klubbens medlemmer. I dette års Medaljeløb cyklede Simon sig til en fornem guldmedalje.
- Jeg prøvede at køre Medaljeløbet. Det syntes jeg var ret sjovt, og så ville jeg gerne prøve at cykle lidt mere, fortæller Simon og fortsætter:
- Nu kører jeg i Yngste Drenge, første års. Næste år kører jeg i det der hedder Yngste Drenge, 2. års. Herefter rykker man op i Mellemste Drenge, første års osv.

Cykelløb som ung rytter
Det år man fylder ni år, må man starte med at køre løb. Man kører i klasser der er inddelt efter alder. Simon har allerede kørt flere landevejsløb i sin klasse og er således allerede en rutineret rytter.
- Jeg har kørt mange landevejsløb. Vi er typisk 20 ryttere der kører løb hver weekend. Der kommer ryttere fra Fyn, Jylland og Sjælland. Og når vi kører i Sønderjylland, så kommer der også ryttere fra Tyskland, siger Simon.

Løbssæsonen på landevejen begynder i starten af april og varer helt til oktober kun afbrudt af en pause i juli måned. Løbene afvikles af en arrangerende klub, som er underlagt DCUs regler om løb og sikkerhed. Men derfor kan man sagtens komme ud for stor dramatik.

Styrtede i Bov- Det var et vildt løb! Vi var fire fra Fyn der styrtede den dag i Yngste Drenge. Jeg så ikke hvordan de andre styrtede, for jeg styrtede selv allerede efter 300 meter og måtte cykle en hel omgang på 7 kilometer med et ekset hjul og et fladt dæk, før jeg udgik. Selvom jeg styrtede, så var jeg næsten ved at indhente de andre, men jeg havde dog ikke lyst til at tage en omgang mere – jeg havde jo ondt nede ved hoften efter styrtet.

Men fik oprejsning i Fredericia- Det var rigtig sjovt i Fredericia. Dér fik jeg min allerbedste placering. Jeg blev nummer fire i et meget hårdt løb. Vi skulle køre på et særligt anlæg, der er beregnet til folk der skal lære at køre bil. Det var meget sjovt. Vi var fire i en gruppe der brød fri fra feltet allerede fra start, og vi holdt lige til mål. I spurten blev jeg nummer fire, fortæller Simon om sine cykeloplevelser.

Overvandt Vejles Tour de France-bakke- I Vejle har de en rigtig Tour de France-bakke, sådan én hvor der er malet på vejen. Den er rigtig stejl, og den skulle vi køre op ad. Da vi nåede hen til bakken, så kørte jeg bare. Da jeg kom op på bakken, var jeg lidt træt. Den er rigtig hård at køre op ad. Jeg blev nummer ti eller elve ud af tyve, så det var jo meget godt, fortæller Simon om løbet i Vejle, og fortsætter:
- Jeg er altid træt når jeg kommer i mål. Så ved jeg at jeg har kørt alt hvad jeg kan. Jeg har fået fortalt at hvis man ikke kan fløjte, når man lige er kommet i mål, så har man kørt alt hvad man kan. Og jeg kan aldrig fløjte, når jeg lige er kommet i mål.

For at blive klar til at køre løb, er det nødvendigt med træning. Cykling Odenses Børn- og Ungeudvalg sørger for træningen af klubbens unge ryttere.

Træning i klubben
- Det er Bettina og Ulla som træner os. Vi kører på nogle forskellige ruter, som de finder til os. Nogle gange kører vi helt op til 40 kilometer. Det er sjovt, når vejret er godt, men det er selvfølgelig ikke så sjovt, når det er regnvejr, siger Simon.

Sikkerheden i top
En anden ting ved træningen er at det skal være sikkert. Simons far, Ulrik, fortæller om sine oplevelser med at sende Simon til træning.
- Jeg kan ikke rose de engagerede ildsjæle fra Børn- og Ungeudvalget nok. Jeg er imponeret over det engagement som de lægger for dagen. Der er altid minimum to trænere som møder op for at køre med de unge. Som forælder er det helt trygt at sende sine børn til træning og vide, at der altid er flere voksne som passer på dem.

Selvom Cykling Odense er en velorganiseret klub med mange forskellige udvalg til at varetage klubbens mange funktioner, så er det både godt og nødvendigt, at der også er mange ildsjæle der engagerer sig i klubarbejdet.

Ildsjælenes engagement
Flere af forældrene til de unge ryttere i klubben er involveret i at lave og afholde arrangementer for de unge medlemmer. Simon fortæller således om en oplevelse hos en af de andre ryttere:
- Vi har været på en slags træningslejr for sådan nogle på min alder hos Mathias, en af de andre ryttere. Det var hans far der havde arrangeret det, og inviteret alle dem jeg kender fra cykelløbene. Der kom mange ryttere som jeg kender fra de forskellige klubber. Vi cyklede selvfølgelig meget, og så slappede vi af med at spille fodbold sammen. Vi hyggede os rigtig meget.

Det er dog ikke kun landevejscykling som Simon interesserer sig for. Han er vild med flere af cykelsportens discipliner.

Simon og mountainbiken
Mountainbike er en anden af Simons store lidenskaber. Træningen og løbene inden for mountainbike køres ofte om efteråret og vinteren, hvor der er pause i landevejscyklingen. For unge, som Simon, der ikke kan få nok af cykling er det således muligt at få styret sin lyst til fart og tempo også om vinteren.
- Det er sjovt at køre mountainbike, fordi man kan lave tricks og hop og sådan noget inde i skoven. Jeg kan godt lide at køre opad, men det er lidt vildt at køre nedad, fortæller Simon om sine ture på mountainbiken.

I Svanninge Bakker
- Jeg har flere gange kørt et mountainbikeløb i Svanninge Bakker. Løbet køres hvert år. Det var faktisk dér det hele startede. Det var dér jeg fik lyst til at cykle. Første gang jeg kørte løbet, klarede jeg det godt og blev nummer fem. Året efter blev jeg nummer tre, og nu i år blev jeg nummer et, siger Simon, og fortsætter:
- Det går meget opad, men det kan jeg godt lide, fordi jeg nok er god til at køre opad. Det er lidt vildt at køre nedad. Du skal bruge en særlig teknik med bremserne, og passe på ikke at styrte. Men det er ikke så slemt at styrte, fordi det er inde i skoven. Der er det jo blødt, og du slår dig ikke så meget, siger Simon om cykling på mountainbiken.

Der er ikke nogen officiel træning på mountainbike for de helt unge medlemmer af Cykling Odense. Derfor kører Simon lidt sammen med sin far. Om træningsturene med sin far siger Simon:
- Forleden var vi på Stige Ø (den tidligere losseplads ved Odense, red.) for at køre lidt. Derude er der nogle store bæltekøretøjer der har lavet nogle kæmpe bakker og veje, som man kan køre på. Det er meget stejlt, og man falder ofte, men det gør ikke noget, når jorden er blød, så slår man sig ikke så meget. Sidst jeg kørte dér, faldt jeg kun tre gange, fortæller Simon og fortsætter:
- Det er rigtig sjovt ude på Stige Ø. Der er mange bakker, men kun én som jeg ikke kan køre opad - endnu.

Simon kører også på cykelbanen. Dette kræver en god opmærksomhed fra den enkelte rytter og en særlig teknik for at køre dér.

Banen og teknikken
- Jeg har kørt et almindeligt løb på bane, og så har jeg kørt DM på bane. Vi var tæt på at blive nummer tre i holdløbet til DM. Jeg kørte sammen med Mathias fra Cykling Odense, Rasmus og Mads fra Svendborg, siger Simon og fortsætter:
- Vi kører fire på holdet. Hver rytter kører en halv omgangsføring og slår så op i banen, så de andre kan køre forbi. Herefter lægger man sig bag ved de andre. Sådan skiftes vi i de 6 omgange som løbet varer.

Det kræver en lidt særlig cykelteknik at køre på bane, men det er noget som man hurtigt finder ud af. Simon fortæller om banecyklingen:
- Det går ligeud på en stor del af banen. Det er lidt som at køre lige ud på landevej, og svingene på banen minder meget om at køre i svingene på landevejen.

Cyklingen og oplevelserne på banen har givet Simon lyst til mere:
- Jeg vil gerne køre holdløb på bane næste år, sammen med det hold jeg har kørt på i år. Men det kan jeg ikke, da to af rytterne rykker op i en anden klasse. Derfor skal vi finde to ryttere som gerne vil være med. Måske er der nogle nye, der starter hér i Odense, som har lyst, slutter Simon sin fortælling om banecyklingen.

Ønsker du at vide mere om hvordan man bliver cykelrytter i Cykling Odense kan du
finde info ved fx at søge under: Børn/Ungdom og Landevej på Cykling Odenses hjemmeside.


Indlogning
Brugernavn

Kodeord



Er du ikke registreret bruger endnu?
Klik her for at blive det.

Har du glemt dit kodeord?
Få tilsendt et nyt ved at klikke her.
Chat
Du er nødt til at logge på for at skrive en replik.

Daniel Kowal
03/09/2010 09:11
hhuhidshiucsc

Martin Nielsen
31/08/2010 04:50
...om jeg vil være tilstede ved klubben kl. 17. Hvis ikke kører I bare. Jeg kobler mig på senere.

Martin Nielsen
31/08/2010 04:49
Træning tirsdag d. 31/8: Vi kører via Elmelunden til rundstrækningen ved teglværket i Tommerup. Her køres 3 x 1 omgang cykelløb. Hjemturen går over Verninge, Brobyværk, Hillerslev osv. Det er usikkert

Claes Larsen
24/08/2010 15:51
Klubbens deltagere i LS for motionister kan se deres starttider på www.ls2010.dk

ulrik thomsen
18/08/2010 20:50
tillykke med sejren til Fredrik Seistrup i dagens løb i Cklasse. Flot!

Replikarkiv
Copyright © 2006
Cykling Odense:
Højstrupvej 9
5200 Odense V
telefon 6616 8333 - fax 6616 8334
E-mail:kontakt@cyklingodense.dk