Vi er rigtig godt på vej – men for at gøre GPO helt fantastisk mangler vi stadig nogle ekstra, frivillige stjerner.
Har du lyst til god stemning, glade mennesker og cykelsport i topklasse? Så hop med i feltet og læs videre.
Inden start sørger vi for, at alle er godt klædt på:
Alle (undtagen café-holdet):
Kl. 15.00 – briefing ved Anika Rasmussen
Café-holdet:
Kl. 16.00 – briefing ved Ulla Rasmussen
Her skal der være 3 personer, hvor 2 er på arbejde ad gangen, i tidsrummet
kl. 16.15 – til ca. kl. 20.00
Opgaven? At hjælpe de betalende gæster godt på plads og holde styr på pladserne. En vigtig rolle – og med masser af liv, lyd og cykelsved omkring dig
Her skal være 2 friske og smilende personer til at tage imod gæsterne ved indgangene fra Højstrupvej og Cytellet.
kl. 16.15 – ca. 20.00
Perfekt til dig, der elsker at byde folk velkommen og sætte den gode stemning allerede ved døren.
Vi er allerede mange, men mangler stadig 6–7 personer til salg af øl, vand og kaffe –
og godt humør - det sidste "koster gratis"
Har du lyst til at være med, så skriv til Ulla på: ullar@stofanet.dk
Vi kan også bruge nogle ekstra kræfter i dagene op til løbet:
Mandag den 22. kl. 16.00–19.00
Lørdag den 27. kl. 9.00–12.00
Her skal vi sætte borde, stole, rækværk m.m. op, så både ryttere og VIP-gæster får rammer, der gør GPO til noget helt særligt.
Når sidste omgang er kørt, står den på oprydning.
Og jo flere vi er, jo hurtigere går det – så vi alle kan komme hurtigt og tilfredse hjem.
Vi håber, du har lyst til at give en hånd med.
Du kan se det spændende program ved at klikke på linket her
Meld dig som hjælper til Anika Rasmussen på:
anika.rasmussen@gmail.com
Vi lover dig en rigtig god oplevelse fyldt med muntre mennesker, fælles engagement og masser af kærlighed til cykelsport – især banesporten.
Alle gæster møder op med glimt i øjet og stor respekt for, at alle vi frivillige gør alt for at få det hele til at lykkes.
På forhånd tusind tak – vi glæder os til at have dig med!