Sådan træner vi på landevejscyklen

Cykling Odense træner struktureret frem mod sæsonens licensløb på tværs af alle aldersgrupper.

I seniorafdelingen integreres ungdomsryttere gennem fællesstarter fra banen. De ældste ungdomsryttere deltager indimellem i seniortræningen.

Træningen indledes i januar, hvor der frem til april køres lørdag og søndag kl. 09.00 med afgang fra banen. I november og december gennemføres weekendtræningen ligeledes fra banen, men med start kl. 10.00. Turene gennemføres primært i zone 2 og har en varighed på cirka 3 timer. I marts kan turene forlænges, og der indlægges lette intervaller og spurter.

Ved al træning samles der op efter intervaller, spurter m.v., og der ventes ved eventuelle defekter, så alle kommer sikkert med hjem.

Den ansvarlige træner informerer senest aftenen før om rute og intervalprogram. Informationen offentliggøres på:

Det forventes, at alle ryttere har orienteret sig heri forud for fremmøde.

Fra april og frem til sommerferien sidst i juni afvikles træningen tirsdag og torsdag kl. 17.00 med afgang fra banen. Turene vil ofte have en varighed på over 3 timer. Der køres ud og hjem i et tempo, som alle licensryttere kan følge.

Undervejs gennemføres intervaller på udvalgte strækninger, tilpasset den enkelte rytters niveau. Intervallerne planlægges med henblik på weekendens løb og en gradvis formopbygning. Der afholdes desuden lejlighedsvist mindre træningsløb, hvor trænerne samarbejder med andre cykelklubber for yderligere at styrke formen.

Fra august til oktober trænes der efter samme struktur som før sommerferien.

Efter sæsonen holdes der pause i oktober.

I vinterhalvåret er hverdagstræningen overvejende individuel. Nogle ryttere træner på cykelbanen, mens andre benytter MTB, cross eller Zwift.

Der er mulighed for at støde til træningen ved Åsum Kirke.

Vel mødt til landebvejstræningen i Cykling Odense

10