Kæmpe week-end for CO i Ballerup

02-02-2026

Johan vinder U19 Omnium på banen – kæmpe weekend for CO i Ballerup! 🚴💨

Det blev en fantastisk afslutning på banesæsonen for CO‑rytterne i Ballerup, hvor Johan leverede en flot præstation  på velodromen. Med imponerende stabilitet og styrke på tværs af alle discipliner hentede han hele fire medaljer:

Guld – U19 Omnium
Sølv – U19 3000 m Individuel Forfølgelse
Sølv – U19 1000 m Time Trial
Guld – U19 Parløb


Lørdag: Fuld fart på medaljehøsten

Dagen startede stærkt med parløbet, hvor Johan igen kørte sammen med sin makker, den stærke Amagergenser Valdemar Wagner. Duoen har været toneangivende hele sæsonen, og igen viste de, hvorfor de er et af landets mest frygtede parløbsteams. De tog point i alle spurter og vandt overlegent med 32 point ned til par nr. 2. Klassekørsel!

I 3000 meter Individuel Forfølgelse blev det helt tæt. Efter 12 intense omgange skilte der blot 0,06 sekunder mellem Johan og Valdemar – Johan tog en flot sølvmedalje.

Herefter fulgte 1000 meter Time Trial, hvor Johan igen pressede Valdemar til det yderste. Kun 0,7 sekunder adskilte dem til Valdemars fordel, og endnu en sølvmedalje kom i hus.


Søndag: Omnium-dagen – og guldet kom i hus

Søndag gjaldt det omnium, hvor Johan fra start viste styrke og præcision. Trods en hektisk åbning tog han en sejr i Scratch-løbet, blev nr. 2 i tempoløbet og vandt udskilningsløbet, igen mod bum stærke Valdemar Wagner.

I det afsluttende 100 omganges pointløb hentede Johan 17 point, hvilket sikrede ham den samlede sejr med 13 point ned til nr. 2. En stærk præstation!


Stærke præstationer af andre CO‑ryttere

Det var ikke kun Johan, der viste fanen frem i Ballerup. Flere CO‑ryttere leverede stærke resultater gennem weekenden:

3000 m IP:
• Storm – P4
• Tidligere CO‑rytter Emil Bendt – P5
• Christian Andersen – P10

Parløb:
• Emil Bendt – Nr. 2
• Storm – Nr. 6

Omnium:
• Emil Bendt – P10
• Storm – P11  

 

En weekend der skriver sig ind i klubhistorien

CO kan se tilbage på en weekend fyldt med medaljer, drama, og endnu en udvikling. Et stort tillykke til Johan og alle rytterne for deres indsats 

(Redaktør: Husk at du kan bruge mailadressen dengodehistorie@cyklingodense .dk, hvis du har en god historie du gerne vil dele)

 


10